DIGITAL TV: Boxer TV A/S

3. september 2008 – 17:37

Forbrugernes marked med billigere kanaler og flere valgmuligheder
Med udnævnelsen til digital tv-gatekeeper er Boxer TV A/S klar til at revolutionere den måde danskerne ser tv på. Det bliver billigere at købe tv-kanaler og der bliver langt større valgfrihed i forhold til f.eks. de store kanalpakker på satellit og kabel.

Boxer er af Kulturministeriets Radio-TV-Nævn udnævnt til såkaldt gatekeeper for det nye digitale sendenet. Gatekeeperen holder lågen åben mellem tv-udbyderne og tv-seerne i sendenettet, og sammensætter og sælger kanalpakker.

Det digitale sendenet giver omkring 500.000 danske husstande nye muligheder, som de ikke har i dag. Det er de husstande, der i dag ser tv via almindelig tagantenne eller stueantenne. Den digitale teknik betyder, at de får langt flere kanaler at vælge imellem fra overgangen til digitale signaler i november 2009.

Det bliver forbrugernes marked. Ikke alene vil vi give millioner af danskere flere og billigere kanaltilbud, men for mange husstande bliver det nye sendenet også en mulighed for at skifte platform, f.eks. at fravælge satellit eller kabel. Det jordbaserede digitale sendenet er meget enkelt for forbrugerne. Man behøver ingen parabol, og skal ikke grave haven op for fiberkabler”, siger Steen Ulf Jensen, administrerende direktør for Boxer TV A/S.

Boxer vil tilbyde programpakker, som ikke er så store som de typiske på satellit- og kabel-tv-markedet. Dermed bliver det også billigere at købe betalingspakker. Desuden bliver der en høj grad af valgfrihed, så den enkelte husstand selv kan sammensætte de kanaler, som er attraktive, uden at skulle købe nogle, som ikke interesserer.

  1. 2 Responses to “DIGITAL TV: Boxer TV A/S”

  2. er intereseret. hvordan gør jeg.

    Med venlig hilsen
    Birthe Mørch

    By Bitthe Mørch on sep 7, 2008

  3. Det bliver først muligt at modtage kanaler fra Boxer, i Okt. 2009, men man kan med fordel, allerede nu, gennemgå sit antenneanlæg og optimere det til det digitale sendenet, hvor der på nuværende tidspunkt, bliver udsendt DR1, DR2, TV2 og DR Update.( frie kanaler )
    Se digitale antenner og udstyr på
    http://www.sat-com.dk eller ring på 54571600 for råd og vejledning.

    By Klaus on sep 23, 2008

Post a Comment